fredag den 27. juni 2014

4. Tur til Pisa + sidste dag på Regina del Mare

Fredag d. 27-06-2014



I dag kørte vi fra hotellet kl. 09.10 med kurs mod Pisa. Det tog ca. 25-30 min. at komme derind og vi undgik faktisk den værste morgentraffik. På den første parkeringsplads vi fandt, vrimlede det med sorte-sægler-"banditter", der prøvede at overbevise os om, at det var okay, hvis vi parkerede oven på en spærreflade - MEN.. vi var klogere! Så vi kørte derfra igen og fandt et andet sted at parkere. 


Fra bilen gik turen så ellers op gennem små gader i Pisa til vi ankom til seværdighederne: Det Skæve Tårn, Katedralen, Dåbskapellet og Camposanto Monumentale (kirkegård med mange monumenter).. Belejligt nok lå det hele på den samme "plads".

Det første syn vi så, var et væld af turister der alle lavede den klassiske "det-skæve-tårn-i-pisa-posering" for kameraet. 

Vi købte billetter til at se Dåbskapellet  og Monumenterne, Katedralen var gratis!

Det hele var smukt og det sænker sig automastisk en stilhed, når man befinder sig på religiøse steder - den nød vi også, sammen med skyggen! Vejret har været helt fantastisk i dag.

Da klokken nærmede sig 11.30-12.00 spiste vi 3-retters frokost på en lille hyggelig restaurant i en sidegade til det hele. Vi fik: 1. gnocchi med tomatsovs, 2. stegt kalkunbryst og pommes og 3. gelato! (is)

Dernæst fandt vi vej til bilen og kørte tilbage til hotellet. Vi tilbragte resten af eftermiddagen ved poolen og slikkede solen i os.

Her til aften gik vi en tur på stranden og lavede lidt spas og løjer... 

I morgen tidlig tager vi afsted til Borgo Giusto, hvor den sidste uge af vores eventyr skal tilbringes!



Det skæve tårn



Dåbskapellet


Katedralen

Freskoer i Camposanto Monumentale







Den aften tyngdekraften forsvandt...









onsdag den 25. juni 2014

3. Tur til San Gimignano

Onsdag d. 25-06-2014



I dag blev vi vækket tidligt af buldrende torden! Men... vi sov videre til ved 8 tiden.. ;) Kl. 10 forlod vi værelset og satte kursen mod middelalderenbyen "San Gimignano". Turen var helt fantastisk med bjergtagende højder ud over det toscanske landliv - det var som taget ud af flere malerier. Selvom vejene svingende en del og gik op og ned, blev der stadig tid til at nyde udsigten.

Ca. kl. 11.30 nåede vi frem og blev rimelig hurtigt forelskede i den smukke by med sit rustikke udseende. Vi spiste lækker frokost på en restaurant (først delte vi en tallerken med skinke og forskellige pølser på brød, dernæst delte vi en pizza med bresaola og parmesanost). Efter maden gik vi lidt mere på udforskning og besøgte bl.a. to tortur-museer, ikke for sarte sjæle! Vi spise også is og købte to mindre malerier.

Kl. 15.30 var vi på vej mod hotellet igen og godt trætte. Det havde været en god dag og vejret havde været perfekt til tur! Ikke for varmt, faktisk lidt overskyet og med lidt regn. I "San Gimignano" så vi forresten en brudgom og brud samt deres gæster, de var smukke og sikke et sted at blive gift... 


Tilbage på hotellet nappede vi lidt sen eftermiddagssol på balkonen med hver vores bog.


Udsigten på vej til "San Gimignano":




"San Gimignano":








Verdens bedste is.. Det var i hvert fald meget lækkert!

Indgagen til torturmuseet - om kranierne er ægte er tvivlsomt...

"San Gimignano" på afstand.

tirsdag den 24. juni 2014

2. Tur til Livorno

Tirsdag d. 24-06-2014


I dag har vi været på en lille tur. Vi kørte ved 11 tiden ind mod Livorno med destinationen "Lungomare di Livorno" - på kortet lignede det et grønt område ved havet... Vi blev klogere! Turen ind til Livorno var præget af hurtige og aggressive Italienere, der ikke ser det gale i at overhale for fuld-optrukne linjer eller ud over spærreflader for dens sags skyld..

Vi kørte rundt et stykke tid for at finde en gratis parkeringsplads og fandt en ved en stor tennisklub. Vi gik ned igennem nogle små gader og kom så ned til vandet og "Lungomare de Livorno", et stort område helt ned til havnen og kun for fodgængere. Det var såmænd meget smukt, men ikke helt så frodigt som vi havde forestillet os.

Planen var også at finde et sted at spise frokost, men vi stødte kun på steder, hvor hverken menuen eller personalet gjorde sig på engelsk. Vi kørte derfor i Lidl og handlede en masse lækkert ind og så ellers hjem og få noget god frokost (kl. 14). Dernæst satte vi kursen mod poolen, hvor vi tilbragte 1,5-2 timer.

Det har blæst en pelikan de sidste to dage! I morgen skulle det regne og vi planlægger derfor muligvis tur til en middelalderby. 

Billeder fra "Lungomare di Livorno":






 

lørdag den 21. juni 2014

1. Østrig-Italien

20-06-2014 - 21-06-2014 - Turen derned


Østrig
Vi stod op kl. 4  i Horsens og kørte kl. lidt i 5. Turen gik rigtig godt, og vi holdt ikke i kø en eneste gang. Vi kom frem til en lille by Kramsach, tæt på Innsbruck, hvor vi overnattede hos Haus Hubertus. Til aften fik vi Gullaschsuppe og Wienerschnitzel. Vi gik omkuld i sengen ved 21 tiden og sov godt og vel til kl. 07.30 - det var tiltrængt!

Haus Hubertus





Italien
Vi kørte mod Italien kl. 08.45 næste morgen, men denne gang ramte vi lidt kø i nærheden af Bolongna og ankom til Regina del Mare Hotel Resort, i nærheden af Livorno, kl. 15.45. Vi måtte dog først et smut i Lidl, da vores værelse ikke var klart endnu.

Vi har fået en 4 prs. lejlighed med stort køkken i skinnende rødt (med GAS), bedste IKEA stil, og soveværelse for sig. Det er et forholdsvist stort resort med mange lejligheder, restaurant, café og pool- og musikområde - alt sammen lige ned til stranden.


Udsigt fra balkonen